Vidensøkonomiens oprindelse

Der er bred enighed om, at uddannelse fungerer som en motor for økonomisk vækst. Men hvilken rolle spillede uddannelse historisk set? Mens Storbritannien var en tidlig pioner under industrialiseringen, antyder landets relativt lave læsefærdigheder, at uddannelse ikke spillede den store rolle. Lars Sandberg beskrev Sverige i det 19. århundrede som en ‘impoverished sophisticate’, kendetegnet ved en forholdsvis veluddannet befolkning, men med lave levestandarder.

Forskelle i fordelingen af færdigheder og viden kan have været vigtigere for udviklingen end den samlede mængde eller gennemsnitlige niveau af uddannelse. Joel Mokyr hævder, at de tekniske forandringer, som kendetegnede industrialiseringen, i højere grad afhang af en specialiseret elites evner end af befolkningens generelle uddannelsesniveau. Det var altså denne uddannede elite, som var afgørende for udviklingen og udbredelsen af nye idéer, teknikker og produkter.

I min afhandling undersøger jeg højere uddannelsesniveauer – gymnasium og videregående uddannelse – som en kanal for opbygning af avancerede færdigheder og viden relevante for industrialiseringen. Danmark, Norge og Sverige udgør rige case-studier til at undersøge væksten i uddannelse i det 19. og tidlige 20. århundrede. Allerede omkring 1800 var de tre skandinaviske lande førende inden for adgang til grunduddannelse med bedre læsefærdigheder end de fleste andre lande. Men kun få fortsatte til gymnasiet og videregående uddannelse. Først i slutningen af det 19. århundrede begyndte tilmeldingsraterne til højere uddannelsesniveauer at stige mærkbart.

Jeg undersøger uddannelse gennem to perspektiver:

1. I hvilken grad påvirkede ændringerne i udbuddet af uddannelse adgangen til uddannelse ud over samfundets elite?
2. Hvordan påvirkede ændringer i udbuddet af og adgangen til uddannelse Skandinaviens udvikling op til og under industrialiseringen?

Blandt de ændringer, jeg undersøger, er:

• optagelsen af kvindelige studerende
• åbningen af Norges første universitet
• introduktionen og udvidelsen af polyteknisk uddannelse
• den stigende efterspørgsel efter højtuddannede ingeniører.

Min forskning bygger på to unikke kildesæt fra Skandinavien: studentmatrikler og karakterlister fra Danmark og Norge samt biografier over kandidater fra Danmark og Sverige. Disse materialer giver detaljerede analyser af både uddannelsesveje og beskæftigelsesresultater. Dataene er blevet indsamlet ved hjælp af maskinlæring og kunstig intelligens.

Afhandlingen består af fire kvantitative, empiriske analyser af højere uddannelsesniveauer og deres effekter. Samlet set giver mine resultater nye indsigter i social mobilitet og økonomisk udvikling i en kritisk historisk periode.